Fjernvarme styring med arduino English
Da jeg fik at vide at vores gamle Danfoss controlbox til fjernvarmen var kaput og ikke styrede mere, fik jeg et tilbud på
omskiftning til ca. 14.000,- eller hvis jeg var interesseret i en der kunne styres fra min smartphone, ca. 22.000,-.
Det fik mig til at se på om man måske kunne lave noget selv.
Jeg investerede derfor i en Arduino controller (Begynder sæt med diverse følere, prototype bord, etc. 250 kr.), der har 6 analoge
indgange/udgange og 12 digitale indgange/udgange.
Ekstra Arduino 79 kr. (kan fås billigere)
Ethernet connection shields til 105 kr. pr. stk.
6 stk Temperatur følere 20 kr. pr stk.(bare for at have lidt ekstra).
3 stk. 220 volt relæer, 29 kr. pr. stk til sluk tænd af punpe og styring af motorventil (op/ned).
En hel masse samlemuffer og noget ledning.
I alt under kr. 400,- for de dele der er i brug til styringen.
Udviklet et lille program til Arduino til styring efter samme koncept som en Danfoss dims.
Herefter er temperaturfølere sat på rørene i fjernvarme enheden og en enkelt temperaturføler er trukket udenfor og en indenfor i stuen.
Relæerne er monteret via den gamle kontrol boks vægmontering, og temperaturfølere er monteret og ser ud til at vise de rigtige temperaturer stabilt.
Selve Arduinoen kører også problemfrit, der var problemer i starten, men det var fordi jeg bruget en gl. strømforsyning jeg havde liggende, den var
dog ikke helt stabil, så en USB strømforsyning til kr 50,- til Arduinoen blev købt.
Programmet styre nu efter samme princip som Danfoss controlleren med hensyn til ventil åbning i forhold til udetemperatur
men der er også styring på om radiator retur temperatur er over 30 grader, så lukkes ventilen helt i. Det samme sker hvis
inde temperaturen bliver over 22 grader. Hvis inde temperaturen kommer under 20 grader åbnes ventil med +10%.
Alle styrings parametre gemmes i EEPROM, så de ikke bliver glem hvis der skulle være strømsvigt eller reset af arduino controlleren.
Arduinoen logger temperaturer og cirkulations pumpe og ventil status en gang i minuttet til min server.
Temperaturer de sidste 24 timer
Diagram
Internet adgang til fjernvarmestyringen
Aktuel setup. Har fået ny fjernavarmeunit med Danfoss ECL Comfort 120, med en App der efter min mening er temmelig manglefuld
tidligere setup har kørt fra 2018 til 2023 uden problemer, men der var for mange dele i den gamle fjernvarmeunit der skulle skiftes, så det blev til en helt ny.
Spadestik fra Arduino relæer til gamle vægmontering, så der ikke skulle laves ledningsarbejde.
Ethernet stik så den er på nettet.
USB strømforsyning.
Temperaturfølere med alm. 220V ledning, bortset fra dem på rørende i fjernvarmeenheden, de bruger den med følgende ledning der er på temperaturfølerne.
Og så mangler den bare en pæn kasse.